Hvad er Europadagen?
Europadagen markerer årsdagen for Schumanerklæringen, der blev fremlagt den 9. maj 1950. Den indvarslede en ny æra med fred, integration og demokratisk samarbejde i Europa og skabte grundlaget for Den Europæiske Union, som vi kender den i dag.
For at markere 75-årsdagen for erklæringen i 2025 holdt EU-institutionerne åbent hus og gav mulighed for at deltage i en række aktiviteter på nettet og fysisk i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Derudover blev der afholdt yderligere arrangementer EU-medlemslandene og rundt om i verden.
Hvordan fejrede vi det?
Gennem en række arrangementer, aktiviteter og temarum fik borgerne på Europadagen mulighed for at besøge EU-institutionerne og finde ud af, hvordan institutionerne fungerer til daglig og bidrager til den politik, der former vores hverdag.
I Bruxelles, Luxembourg, Strasbourg, Echternach og Frankfurt var alle aktiviteter gratis, uden at der krævedes registrering.
Arrangementer i dit land
Europadagen blev også fejret i de 27 EU-lande og andre steder i verden.
Læs mere om Europadagens arrangementer på hjemmesiderne for Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer.
For arrangementer rundt om i verden, se hjemmesiderne for EU's delegationer og igangværende missioner og operationer.
Fredag den 9. maj blev Den Europæiske Union også hædret på verdensudstillingen 2025 i Osaka, Japan, med et særligt program, der fremhævede Europas kulturelle rigdom og mangfoldighed.
Den 9. og 10. maj blev Europadagen og 75-årsdagen for Schumanerklæringen fejret med et arrangement ved Vaalserberg – et bjerg, der ligger på grænsen mellem Belgien, Tyskland og Nederlandene. Det var en anledning til at fremhæve nogle af EU's grundlæggende værdier, herunder fred, enhed, demokrati og kulturel udveksling, og samtidig understrege vigtigheden af at arbejde på tværs af grænserne.
Videoklip og fotos
Open Doors Day at the European Institutions 2025Hadja Lahbib, on the right, and Thomas de Bethune Open Doors Day at the European Institutions 2025View of folk musicians Open Doors Day at the European Institutions 2025View of visitors at a stand Open Doors Day at the European Institutions 2025Visitors in the studios of the European Commission Open Doors Day at the European Institutions 2025View of women wearing a folk costume Open Doors Day at the European Institutions 2025View of visitors at a stand Open Doors Day at the European Institutions 2025View of visitors at a stand Open Doors Day at the European Institutions 2025View of visitors at interpretation booth Open Doors Day at the European Institutions 2025View of visitors in the Schuman room Open Doors Day at the European Institutions 2025View of participants holding flags